Cognitive load refererer til den mængde mental bearbejdning, brugeren skal foretage for at forstå information, træffe valg eller gennemføre en opgave. Belastningen opstår ikke kun ved kompleks indhold – men også ved dårlig struktur, uforudsigelige flows og manglende visuelle signaler.
Høj kognitiv belastning fører til fejl, tøven, opgivelse og lavere konvertering. I forretningskritiske løsninger – fx i B2B-software, transaktionsflows eller selvbetjeningssystemer – bliver konsekvensen ikke bare oplevelsesmæssig, men direkte operationel.
Design, der ignorerer den menneskelige bearbejdningskapacitet, skaber ineffektivitet og friktion – uanset hvor funktionelt systemet ellers er.
Derfor er cognitive load ikke kun et UX-ansvar, men et forretningsparameter. Et design, der respekterer brugerens mentale kapacitet, fører til hurtigere læring, mere præcise beslutninger og stærkere adoption – især i løsninger med høj kompleksitet eller specialisering.
Reducering af cognitive load kræver både indholdsmæssige og interaktionsmæssige valg. Det handler ikke om at gøre alting enkelt, men om at præsentere kompleksitet på en måde, der kan håndteres.
Anvendelsesstrategier:
Informationsprioritering: Vis kun det, der er relevant i øjeblikket. Sekundær information bør gemmes bag aktiv handling (progressive disclosure).
Visuelle holdepunkter: Hierarki, spacing, farver og ikonografi hjælper brugeren med at organisere indholdet og navigere uden overbelastning.
Forudsigelige mønstre: Konsistens i navigation, interaktion og indhold reducerer læringsomkostninger og styrker flow.
Chunking og mikrostruktur: Del store informationsmængder op i mindre enheder med klar intern sammenhæng.
Begræns samtidige valg: Brug Hick’s Law og Miller’s Law til at strukturere beslutningspunkter med færre samtidige elementer.
Cognitive load kan opdeles i tre typer:
Intrinsic load – det, der er nødvendigt for opgaven
Extraneous load – det, der ikke burde være der
Germane load – den læring, der opstår gennem mønstre og struktur
Effektivt design fjerner den unødvendige belastning og støtter det, der er nødvendigt. Det kræver, at design, indhold og arkitektur arbejder ud fra brugerens kognitive kapacitet – ikke systemets tekniske logik.
Sweller, J. (1988). Cognitive Load During Problem Solving: Effects on Learning. Cognitive Science.
→ Introducerede teorien om cognitive load og dens betydning for, hvordan information bør struktureres for at maksimere forståelse og handling.
