Hick’s Law – også kendt som Hick-Hyman-loven – fastslår, at den tid det tager en bruger at træffe en beslutning, stiger logaritmisk med antallet og kompleksiteten af tilgængelige valgmuligheder. Med andre ord: Jo flere muligheder, jo længere overvejelse, og jo højere risiko for tøven, fejl eller frafald.
I digitale produkter og brugergrænseflader betyder det, at overdreven valgfrihed ikke er en fordel, men en belastning. Beslutningstræthed opstår, når brugeren skal afkode, sammenligne og forstå forskelle mellem mange alternativer – ofte uden at kende konsekvenserne. Det resulterer i usikkerhed, handlingslammelse og faldende konvertering.
Set fra en forretningsvinkel rammer Hick’s Law lige ned i balancen mellem funktionel bredde og operationel fokus. Når vi præsenterer for mange valgmuligheder samtidig – prissider, navigationspunkter, filtre, funktionsvalg – underminerer vi tempo og fremdrift i beslutningsprocessen. Det gælder både for brugere og kunder.
Hick’s Law er ikke en opfordring til at fjerne valgmuligheder, men til at strukturere dem intelligent. Det handler om at orkestrere valget, så det opleves håndterbart – ikke overvældende.
Eksempler på anvendelse:
Progressiv præsentation: Vis kun relevante valg i kontekst, fx via progressive disclosure eller guidede flows.
Kategorisering og gruppering: Saml relaterede valgmuligheder i meningsfulde klumper for at reducere mental belastning (chunking).
Forudvalg eller anbefalinger: Brug data til at fremhæve relevante eller populære valg, så brugeren har et orienteringspunkt.
Begræns synlige muligheder: Især i mobile interfaces, hvor plads og kontekst er begrænset, bør kompleksitet minimeres.
Brug af visuelt hierarki: Differentier primære og sekundære handlinger gennem placering, farve og vægt, så opmærksomheden prioriteres.
Effekten af Hick’s Law forstærkes, når brugeren i forvejen er usikker, stresset eller uerfaren – typisk i onboarding, checkout eller systemer med høj specialisering. Her kan selv velintenderet funktionalitet blive en barriere, hvis den ikke rammes ind rigtigt.
At designe med Hick’s Law i tankerne kræver et bevidst valg om at hjælpe brugeren til færre, men bedre, beslutninger – struktureret, ikke begrænset.
Hick, W. E. (1952). On the rate of gain of information. Quarterly Journal of Experimental Psychology.
→ Introducerede sammenhængen mellem antallet af valg og den tid, det tager at træffe beslutning – et fundament i beslutningspsykologi og UX-design.
