Jakob’s Law, opkaldt efter usability-eksperten Jakob Nielsen, bygger på en enkel iagttagelse: Brugere tilbringer langt det meste af deres tid på andre websites, platforme og systemer end dit. Derfor opstår deres forventninger ikke ud fra dit design, men fra deres samlede digitale erfaring.
I praksis betyder det, at mennesker ikke ønsker at lære nye mønstre for hver ny løsning. De forventer, at navigation, interaktion og opbygning ligner det, de allerede kender. Afvigelser skaber ikke nysgerrighed – de skaber kognitiv friktion.
Det gør Jakob’s Law til et kritisk princip i forretningskritiske brugergrænseflader, hvor effektivitet, tillid og hurtig tilpasning er afgørende. Innovation i interaktionsmønstre skal ikke ske for innovationens skyld – men når der er en tydelig fordel, der opvejer læringskurven.
For virksomheder og systemdesignere er det en påmindelse om, at brugervenlighed ofte ligger i det genkendelige, ikke det originale. Det gælder særligt i brancher med domænespecifikke standarder (bank, sundhed, forsyning, enterprise software), hvor afvigelser hurtigt bliver opfattet som fejl.
At arbejde med Jakob’s Law handler om bevidst tilpasning, ikke kopiering. Det kræver, at man identificerer hvilke konventioner, brugeren forventer – og hvor der er plads til forbedring eller differentiering.
Anvendelsesområder:
Navigation og struktur: Placering af menuer, filtre, søgefelter og call-to-actions bør afspejle gængse mønstre inden for platform og branche.
Interaktionsmønstre: Swipe, klik, hover, drag – brugeren har forventninger til hvad der sker, og hvordan det føles.
Visuelt hierarki: Layouts og informationsarkitektur bør følge etablerede læsemønstre og visuelle systemer.
Formularer og flows: Dataindtastning, betaling og login bør ske i genkendelige sekvenser – både teknisk og visuelt.
Komponentbiblioteker: Brugen af standardkomponenter (UI-kits, design tokens) reducerer læringstid og øger konsistens.
Afvigelser fra konventioner bør altid ske med intention: Er der en klar gevinst i brugeroplevelse, forretningsværdi eller funktionalitet? Hvis ikke, er det bedre at bruge den kognitive kapital på det, der virkelig skaber værdi.
Jakob’s Law minder os om, at succesfulde digitale løsninger ikke nødvendigvis skal lære brugeren noget nyt – men hjælpe dem med at bruge det, de allerede ved.
Nielsen, J. (2000). Jakob’s Law of the Internet User Experience. Nielsen Norman Group.
→ Formulerer hvordan genkendelighed og forventningsbaseret design reducerer kognitiv belastning og øger anvendelighed.
