Law of Similarity – et centralt gestaltprincip – beskriver, hvordan mennesker grupperer information baseret på visuelle fællestræk som form, farve, størrelse, typografi eller ikonografi. Når elementer ser ens ud, tolker vi dem som relaterede – uanset deres reelle funktion eller placering.
I brugergrænseflader fungerer dette som en automatisk fortolkningsmekanisme: Vi antager, at ens knapper gør det samme, at ens overskrifter tilhører samme niveau, og at ens ikoner signalerer ens type funktion. Derfor bliver visuel konsistens en nøglefaktor i både forståelse og tillid.
Når design bryder med denne logik – fx hvis to ens udseende knapper har forskellig funktion – opstår fejlklik, usikkerhed og faldende brugerkontrol. For virksomheder med komplekse produkter eller mange brugerroller er dette særligt kritisk, da systemets kompleksitet skal understøttes af intuitiv visuel afkodning.
Law of Similarity er ikke kun et princip for UI-design, men et strategisk greb til at opbygge brugermønstre, reducere læringskurve og styrke systemets anvendelighed.
Effektiv brug af Law of Similarity handler om at bruge visuelle ligheder bevidst – og konsekvent. Det kræver en visuel logik, hvor lighed altid betyder relation.
Praktiske designprincipper:
Typografisk systematik: Overskrifter, labels og hjælpeinformation bør bruge konsistent stil for at signalere hierarki og funktion.
Knappers visuelle adfærd: Primary og secondary actions bør være klart differentieret. Hvis de ligner hinanden, antager brugeren ens betydning.
Farvekodning: Brug farver konsekvent på tværs af interaktionstyper (fx blå til links, grøn til bekræftelser) for at understøtte handlingsforventning.
Ikoner og symboler: Samme ikon bør ikke bruges til forskellige funktioner – og forskellige ikoner bør ikke betyde det samme.
Kortkomponenter og gentagende mønstre: Hvis en komponent bruges flere steder (fx produktkort, datablokke eller rolleoversigter), bør struktur og design være genkendeligt.
Brud på Law of Similarity er ikke nødvendigvis forkert – men kræver forklaring, tydelig signalering og visuel forankring. Ellers skaber det ubevidst friktion i brugerens mentale model.
Når lighed bruges rigtigt, er det ikke bare æstetik – det er navigation, forventningsstyring og semantik.
Wertheimer, M. (1923). Untersuchungen zur Lehre von der Gestalt II. Psychologische Forschung.
→ Et af de tidligste værker, der beskriver hvordan mennesker grupperer og fortolker visuel information ud fra lighedsprincipper.
