Når to selvstændige virksomheder går sammen om at løse en opgave for en kunde, opstår der hurtigt praktiske og økonomiske spørgsmål. Et af de hyppigste scenarier, vi møder hos Dominant.dk, er ønsket om en “nem” løsning: Kan den ene leverandør ikke bare fakturere kunden for det samlede beløb og bagefter overføre den anden leverandørs andel?
Det virker umiddelbart uskyldigt og overskueligt over for kunden, som slipper for at modtage to separate regninger. Men rent juridisk og regnskabsmæssigt åbner denne fremgangsmåde op for alvorlige faldgruber vedrørende ansvar, garanti og momshåndtering.
I denne artikel gennemgår vi, hvorfor den uformelle “split-fakturering” skaber usikkerhed, og hvilke to klare modeller I i stedet bør vælge imellem for at sikre både jer selv og kunden.
Mange samarbejdspartnere aftaler uformelt, at Virksomhed A sender fakturaen på 100.000 kr. til kunden, modtager pengene, og herefter overfører 50.000 kr. til Virksomhed B.
Spørgsmålet, der sjældent bliver stillet før skaden er sket, er: Hvem har ansvaret, hvis produktet eller ydelsen svigter?
Hvis kunden oplever fejl, mangler eller forsinkelser på den del af opgaven, som Virksomhed B har udført, vil kunden juridisk set gå til Virksomhed A. Hvorfor? Fordi Virksomhed A står på fakturaen. Som udsteder af fakturaen har du i rettens og lovens forstand solgt hele ydelsen til kunden.
Ved blot at udbetale et beløb til den anden part, er I implicit – og måske utilsigtet – trådt ind i et klassisk leverandør- og underleverandørforhold. Hvis I ikke har taget højde for dette i kontrakter og forsikringer, kan det få store økonomiske konsekvenser for den fakturerende virksomhed.
For at undgå gråzoner bør I altid vælge én af følgende to strukturerede metoder:
Hovedleverandør & underleverandør-forhold: I denne model påtager den ene virksomhed sig det fulde overordnede ansvar over for kunden.
Virksomhed A er Hovedleverandør. Virksomhed A fakturerer kunden for den samlede ydelse (inkl. Virksomhed B’s arbejde).
Virksomhed B er Underleverandør. Virksomhed B sender en almindelig B2B-faktura til Virksomhed A for sit udførte arbejde.
Virksomhed A betaler Virksomhed B direkte, uafhængigt af hvornår kunden betaler (medmindre andet er aftalt).
Virksomhed A har det fulde juridiske og operationelle ansvar over for kunden. Hvis noget går galt, er det Virksomhed A, kunden kan sagsøge eller kræve erstatning fra.
Virksomhed A må derefter rejse et regreskrav (et efterfølgende krav) mod Virksomhed B baseret på deres interne underleverandøraftale.
Hvornår skal I vælge Metode 1?
Vælg denne model, hvis kunden udtrykkeligt ønsker én samlet kontraktpartner, eller hvis den ene virksomhed har den primære kundekontakt og er villig til at bære det overordnede projektansvar – mod evt. at beregne sig en dækningsgrad/avance på underleverandørens arbejde.
Forskellige leverandører-forhold: I denne model opretholder begge virksomheder deres uafhængighed direkte over for kunden.
I udarbejder et fælles tilbud, hvor det tydeligt fremgår, hvilke opgaver og delleverancer henholdsvis Virksomhed A og Virksomhed B står for.
Virksomhed A fakturerer kunden direkte for sin del af arbejdet.
Virksomhed B fakturerer kunden direkte for sin del af arbejdet.
Kunde indgår enten to separate aftaler eller én trepartsaftale med klare opdelinger.
Begge virksomheder har et selvstændigt ansvar for hver deres del af leverancen.
Hvis Virksomhed A leverer en defekt ydelse, kan kunden ikke holde Virksomhed B ansvarlig eller tilbageholde betaling over for Virksomhed B.
Hvornår skal I vælge Metode 2?
Vælg denne model, hvis I leverer to uafhængige ekspertiser (f.eks. en tekstforfatter og en webudvikler), hvis I ikke ønsker at hæfte for hinandens fejl, eller hvis I ikke vil administrativt udlægge penge for hinanden.
| Parameter | Metode 1: Hoved- & Underleverandør | Metode 2: Hver sin faktura |
| Kundeoplevelse | 1 faktura (Simpelt for kunden) | 2 fakturaer (Klar opdeling) |
| Juridisk ansvar over for kunde | Placeret 100% hos hovedleverandøren | Opdelt efter aftalens arbejdsbeskrivelse |
| Kontraktuel kompleksitet | Kræver både kundekontrakt og underleverandøraftale | Kræver klar afgrænsning af ydelser i tilbuddet |
| Økonomisk risiko | Hovedleverandør bærer risiko for kundens manglende betaling | Begge parter bærer egen risiko for manglende betaling |
| Moms og regnskab | Standard B2B salg og køb | Standard B2B salg til slutkunde |
For at sikre et gennemskueligt regnskab og undgå konflikter, bør I gennemgå følgende punkter, før projektet skydes i gang:
Afklar ansvaret skriftligt: Undgå mundtlige aftaler om “at vi bare deler pengene bagefter”.
Gennemgå erstatningsansvar og forsikring: Tjek om jeres erhvervsansvarsforsikring dækker arbejde udført af underleverandører, hvis I vælger Metode 1.
Momsfradrag og dokumentation: Sørg for, at alle fakturaer opfylder Skats formkrav til fakturering. Der må aldrig slækkes på fakturadokumentationen ved intern afregning.
Vær ærlig over for kunden: Forklar kunden, hvorfor I vælger enten én hovedfaktura eller to separate fakturaer. Gennemskuelighed skaber tryghed.
Det kan være fristende at vælge en uformel mellemvei, hvor den ene part blot fungerer som “pengestation”, men det skaber unødig risiko. Ved at tage en klar beslutning fra starten – enten ved at etablere et professionelt hoved- og underleverandørforhold (metode 1) eller ved at fakturere hver for sig (metode 2) – beskytter I både jer selv, jeres virksomheder og jeres kunde.
Hos Dominant hjælper vi virksomheder med at strukturere deres forretningsprocesser, regnskab og aftalegrundlag, så I undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.
